Vejen til det gode parforhold

Vejen til det gode parforhold

Parforhold er ikke en dans på roser, det ved det fleste. Næsten alle par vil opleve gode og dårlige perioder og en række problemer som kan føles enormt udfordrende og til tider drænende. Et parforhold kræver derfor tid, energi og ikke mindst tålmodighed, hvis man ønsker at skabe det gode parforhold i medgang og modgang. I Danmark ser psykologer og parterapeuter altid en stor tilgang af henvendelser efter sommerferien og efter jul – altså når familier har brugt allermest tid sammen, ofte kombineret med tårnhøje forventninger og overdreven perfektionisme.

Parforhold er en ting som alle har deres egne holdninger til. Ingen holdninger eller sandhed er den rigtige, da hvert forhold er forskelligt og der derfor ikke findes en måde at leve, føle og kommunikere på som passer til alle par. Det er vigtigt at huske. Men alligevel findes der mange råde råd, anbefalinger og sågar forskning der peger på hvad der skal til for det gode parforhold.

Tilfredsheden i forholdet daler over tid

Eksempelvis viser forskningen at tilfredsheden i forholdet daler over tid. Derfor er det altså meget naturligt, at opleve modgang, mindre lyst, mindre nærvær eller blot en følelse af utilfredshed. Det er dog ikke ensbetydende med at dette ikke kan vendes. For det er nemlig muligt at vende parforholdets nedture til opture og igen finde den store kærlighed i det forhold man allerede er i.

Når man er ved at køre træt i sit parforhold og det hele går op i hverdag, madpakker og rutiner, bør man stoppe op og tale om hvad det er man savner. Måske savner man at bryde rutinerne, måske savner man eventyr sammen, måske mere tid fra hinanden, måske mere sex eller udlevelse af fantasier, måske er disse tanker og følelser gengældt. Det finder man dog kun ud af ved at tale om det. Så god kommunikation i parforholdet er altså essentielt.

Den gode kommunikation

Udover den gode kommunikation i parforholdet, bør man bestræbe sig på at være åben, tilgivende og nogle gange bare sige “pyt” til sig selv ift. situationen. Et godt tip kan være at overveje om man får noget positivt ud af at gøre eller sige noget som kan eskalere situationen, f.eks. i form af en fornærmelse for sin partner eller aggressiv adfærd – er svaret nej, så er det nok bedre at finde en anden måde at udtrykke sig på.

Hvis man er et sted i sit parforhold, hvor man føler at ens egne evner til, at løse problemerne og finde løsninger på afsagn, kommer til kort, så bør man overveje professionel hjælp i form af en parterapeut. Der er selvfølgelig også nogle der foretrækker anden form for hjælp, men parterapeuter er uddannede specifikt i parforholdsproblematikker og det er denne viden der er særlig fordelagtig at gøre brug af. En god parterapeut har som regel en eller flere arbejdsmetoder som gør tilgangen struktureret og løsningsorienteret. Der er altså sjældent blot tale om at udtrykke tanker og følelser hos en der lytter. Det er konkrete løsninger på konkrete problemer der kommer ud af at gå hos en parterapeut.

Parterapi kan være vejen frem

Det er ret almindeligt at det kun er den ene i forholdet der synes parterapi er en god idé. Nogle gange skal den anden part varmes op til idéen eller krydse en mental barriere. Alternativt kan en god psykolog give mange af de samme redskaber i form af individuel terapi med fokus på parforholdsproblemerne. Det kan man også komme langt med. For nogle giver det bedre mening med kurser for par, hvor man kortvarigt og lidt mere intensivt lærer mange af de samme ting som i parterapien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *